Moderne håndværkere på gammelt mejeri

   Bygningerne ligger pakket ind i en let dis, og luften er 
   lidt kold. Det er en af de dage i det tidlige forår,
   hvor solen skal have tid til at komme op, inden den
   giver noget varme, og spreder disen. En tankbil svinger
   ind på pladsen ved Them Andelsmejeri. Chaufføren 
   stiger ud. Han er færdig med en af mælkeruterne til
   omegnens gårde. Fra kontoret på den anden side af
   pladsen kan Svend Andersen se ud på chaufføren, der
   rutineret går i gang med sit arbejde.



30 for og 1 imod
Svend Andersen har igennem de sidste 15 år været bestyrer på Them Andelsmejeri.
”Vi er stadig et lokalt mejeri med 34 leverandører, der alle er andelshavere. Da vi havde afstemning om byggeriet af det nye osteri i 2004, mødte 31 andelshavere op. 30 stemte for og en stemte blank. Det viser andelshavernes store interesse for at holde fast i Them Andelsmejeri, som et af de få selvstændige mejerier i Danmark”. Mejeriets historie strækker sig tilbage til 1888, hvor det blev etableret af de lokale bønder. ”Vi er et mejeri, hvor moderne produktion hænger tæt sammen med gamle traditioner for at lave god ost”.

Ost er håndværk
Ost er stadig et håndværk. For også på et moderne mejeri, er det mennesker, der styrer de forskellige trin i arbejdet med at lave en god ost. Og det kræver stor erfaring. Flere af de folk, der arbejder med osten, har været her i 20, 30 og 40 år. ”På vores laboratorium tager de prøver til kontrol af mælken, men de måler også mælkens sammensætning. Den skifter gennem året og for at lave den samme gode ost, skal man kende håndværket bag”, fortæller Svend Andersen og fortsætter: ”Der er mange ting, der indgår i den professionelle ostemands bedømmelse af en ost. Noget af det, jeg ser på, er ostens ydre, farve, konsistens samt lugt og smag. Og det vigtigste er konsistenen og smagen.

   Ingen spildt mælk

   God mejeridrift er at udnytte mælken helt. ”Den mælk, vi får ind,har
   vores landmænd gjort sig umage for at lave. Og det forpligter os til at 
   udnytte den bedst mulig. Derfor er der ikke noget, der går til spilde.
   Når vi presser osten, bliver vallen tilovers, men det er ikke bare et
   spildprodukt, det kan bruges til foder til grise. Når de på mejeriet skærer
   osten ud og pakker den, bruges de kanter, de skærer fra, til at lave
   ostepulver. Sådan er det hele vejen igennem. ”Det er ikke noget, der
   gør den store forskel i økonomien. Men vi har fået en ressource ind, som
   vi skal bruge så godt, som det er muligt.



   Foto: Vask og rensning af mælkejunger i 70'erne

Gul ost - grønt miljø
Hensynet til miljøet er også meget konkret på mejeriet.
”Da vi byggede det nye osteri, fik vi mulighed for at lave en produktion, der kunne minimere elforbruget, så vi i dag bruger mindre elektricitet på at lave osten. Et andet eksempel er, at når vi i gamle dage skulle skylle gulvene, brugte vi vand direkte fra hanerne. I dag genbruger vi kølevandet til det”. På lageret, hvor osten ligger og modner, er det gamle køleanlæg skiftet ud med et, der kører på naturgas. Det har halveret energiforbruget. Men det er ikke kun produktionen, der hele tiden udvikles. ”Vi er ved at lave en lille udviklingsafdeling, hvor vi kan eksperimentere med nye oste, for vi er moderne håndværkere, som vil udvikle Them Ost.” Mejeriet opstod som et fællesskab om en centrifuge og en dampmaskine til at trække den. Sammen kunne man laves bedre og mere ensartet smør end den der blev kærnet på de enkelte gårde. ”Og det er det vi stadig er i dag. Et fællesskab om at lave bedre oste sammen. Det nye osteri er vores udgave af centrifugen og dampmaskinen. Og andelstanken om en mand en stemme er her stadig”.