Vores mejeri

Vores mejeri
Der skal god mælk og godt håndværk til at lave god ost. Det har vi holdt stædigt fast i siden 1888.
Der skal god mælk og godt håndværk til at lave god ost. Det har vi holdt stædigt fast i siden 1888.

I mere end 130 år har det været vores virke at lave velsmagende oste. Egentlig er det ret enkelt: Mælken skal være god. Den får vi fra sunde køer, der trives på vores egne gårde.

Resten handler om at være omhyggelig med håndværket. Som et lille andelsmejeri arbejder vi tæt sammen om at gøre det hele så godt, vi kan – med det fælles mål at lave oste, der ikke fås bedre.

Vores værdier

Vores værdier
Hver dag gør vi os umage for at efterleve vores værdier: fællesskab, omhu og respekt for håndværket.
Hver dag gør vi os umage for at efterleve vores værdier: fællesskab, omhu og respekt for håndværket.

Them Andelsmejeri bygger på et stærkt fællesskab med solid lokal forankring og en historie, der går helt tilbage til 1888. Sammen tror vi på værdien af god gammeldags omhu og at gøre sit ypperste hele vejen fra arbejdet med dyrene, til ostene leveres til butikkerne – og dermed til dig.

Og vi hæger om den faglige stolthed og respekten for det gode håndværk, så hver eneste skive ost smager præcis, som en rigtig god ost skal smage.

Vores mælk

Vores mælk
Vi henter dagligt frisk mælk af den allerbedste kvalitet i egne tankbiler fra egne gårde.
Vi henter dagligt frisk mælk af den allerbedste kvalitet i egne tankbiler fra egne gårde.

God ost kommer af god mælk fra dyr, der trives. Langt hovedparten af den mælk, vi bruger til fremstillingen af vores oste, kommer fra vores egne gårde i det midtjyske søhøjland. Her passer vi godt på dyrene og arbejder seriøst og målrettet med mælkekvaliteten.

Vi har styr på hver en dråbe mælk, som vi måler på og afregner efter forskellige parametre, der har betydning for ostenes kvalitet.

Vores ostekultur

Vores ostekultur
Them-ostenes unikke smag kommer ikke kun fra den gode mælk - men også fra vores egen ostekultur.
Them-ostenes unikke smag kommer ikke kun fra den gode mælk - men også fra vores egen ostekultur.

Den vigtigste ingrediens i ostene fra Them Andelsmejeri, er den rene kvalitetsmælk fra vores egne gårde. Og når vi tilsætter mælken vores helt egen ostekultur, får vi nøjagtigt den smag og karakter frem, som vi ønsker – og som vi ved, vores kunder holder af. Vi har specialiseret os i at holde vores egne mælkesyrestammer rene og kørende meget længe, så vi kan opformere de laboratoriefremstillede mælkesyrestammer med dem.

Det betyder ikke kun, at vi får en mere ensartet kvalitet, men også at modningen bliver bedre og nemmere at styre. For selvom oste er organiske og udvikler sig forskelligt, ønsker vi, at Them-ostenes unikke smag og karakter skal være genkendelig gang efter gang – år efter år. Det opnår vi ved at passe godt på vores egen ostekultur.

Danbo og lagringstider

Danbo og lagringstider
Smagen er det vigtigste. Derfor smager vi på ostene i stedet for at hænge os i lagringstiden.
Smagen er det vigtigste. Derfor smager vi på ostene i stedet for at hænge os i lagringstiden.

Hver uge kalder Them Andelsmejeris ostemester mejeristerne sammen til ostesmagning. Her smager de på ostene og vurderer deres udvikling og modning. Oste er nemlig organiske og kan udvikle sig forskelligt afhængigt af tid, temperatur og råvarens beskaffenhed. Økologisk mælk ændrer for eksempel smag og fedtsammensætning i takt med årstidernes skiften og det foder, køerne spiser på et givent tidspunkt.

Det kan naturligvis smages på ostene. Og derfor skal ostemesteren hele tiden have føling med, hvornår de enkelte ostes smag rammer helt rigtigt. Det er også grunden til, at vi ikke skriver, hvor mange uger vores Danbo-oste har lagret – men udelukkende om osten er mild, mellemlagret, lagret, XL, XXL eller XXXL. For os vil smagen altid være det vigtigste.

Klimahandlingsplan

Klimahandlingsplan
Allerede i 2021 fjernede vi 79% af
klimaaftrykket fra
osteproduktionen – målet er 100%
Allerede i 2021 fjernede vi 79% af
klimaaftrykket fra
osteproduktionen – målet er 100%

Them Andelsmejeri har i samarbejde med Økologisk Landsforening og SEGES udarbejdet
en klimahandlingsplan, som på kort sigt betyder en drastisk reduktion af klimaaftrykket fra
osteproduktionen.

Allerede i 2021 reducerede vi 79% af CO2e-
udledningen ved at skifte til grøn strøm. På lidt længere sigt skal mejeriet være totalt CO2-neutralt.

Download klimahandlingsplanen.

Bæredygtighed

Bæredygtighed
Det klimaaftryk, vores produktion efterlader, arbejder vi konstant på at gøre så lille som muligt.
Det klimaaftryk, vores produktion efterlader, arbejder vi konstant på at gøre så lille som muligt.

Med god emballering sikrer vi ostene en lang holdbarhed og mindsker dermed madspild. Vi har endnu ikke fundet gode alternativer til plastemballage, men vi arbejder på det. I mellemtiden har vi reduceret plastforbruget med 16% ved at bruge tyndere folier. Overskydende fløde og valle sælges til videre forarbejdning. Og ved at filtrere vandet fra vallen før lastvognstransporterne, sparer vi hver uge fire ud af fem køreture.

Vores premium-oste bliver pakket i æsker, der er Cradle to Cradle-certificerede. Det er verdens strengeste miljøcertificering, og den garanterer, at produktionen af æskerne på ingen måde belaster hverken klima, miljø eller mennesker. Fx er papiret bæredygtigt og 100% biologisk nedbrydeligt – og strømforbruget ved produktionen kommer udelukkende fra vindkraft.

Fødevaresikkerhed

Fødevaresikkerhed
Intet står over kvalitet og fødevaresikkerhed på Them Andelsmejeri, som er IFS-certificeret.
Intet står over kvalitet og fødevaresikkerhed på Them Andelsmejeri, som er IFS-certificeret.

Vores mejeri er certificeret efter IFS-kvalitetsstandarden for fødevaresikkerhed. Vi følger og kontrollerer mælken og de andre ingredienser med kvalitetstest – lige fra vi henter mælken i egne tankbiler, til indvejningen, gennem ostetanken, på lageret og ved udskæringen og pakningen.

På den måde sikrer vi os, at hver enkelt ost kan spores tilbage til oprindelsen. Alt sammen for at sikre den bedst mulige kvalitet af vores oste.

Miljøledelse

Miljøledelse
Vi arbejder systematisk med miljøledelse, så vi sparer ressourcer, og intet går til spilde.
Vi arbejder systematisk med miljøledelse, så vi sparer ressourcer, og intet går til spilde.

På Them Andelsmejeri praktiserer vi miljøledelse efter ISO 14001 som en del af vores kvalitetsstyringssystem. Det betyder, at vi arbejder systematisk med at mindske forbruget af vand og energi samt udledningen af CO₂.

Vi udnytter også alt, hvad der bliver tilovers, når vi laver ost. Fløden afsættes til andre mejerier, som laver smør af den. Og vallen anvendes til forskellige proteinprodukter.

Lokalt forankret

Lokalt forankret
Vores mejeri er tæt knyttet til Thems borgere, lokalmiljøet, medarbejderne og gårdene.
Vores mejeri er tæt knyttet til Thems borgere, lokalmiljøet, medarbejderne og gårdene.

Them Andelsmejeri er solidt forankret i lokalområdet. Vi er en overskuelig flok landmænd og medarbejdere, som er tæt på hinanden og løfter i flok. Og der er kort fra tanke til handling, når der opstår nye gode idéer.

Når vi sender vores kvalitetsprodukter ud i verden, er vi alle stolte af, at de kommer fra Them. For selvom vores mejeri er lille og lokalt, kan vi godt tænke stort og globalt.

Vores historie

Vores historie
Det hele begyndte i 1888 med 47 landmænd, der besluttede at etablere et mejeri. Resten er historie.
Det hele begyndte i 1888 med 47 landmænd, der besluttede at etablere et mejeri. Resten er historie.

Them Andelsmejeri er et af Danmarks ældste andelsmejerier – og et af de få selvstændige, som stadig eksisterer. Historien går helt tilbage til 1888, hvor 47 andelshavere gik sammen. Siden er mejeriet vokset, mens landbruget har udviklet sig mod færre og større bedrifter. I dag er der 13 andelshavere, hvoraf seks er økologiske landmænd. Her kan du læse mere om vores historie:

1888
Det første mejeri grundlægges af 47 andelshavere med et lån på 2.000 kr. og indskud på 2 kr. pr. ko, i alt 135 køer. I begyndelsen er hovedprodukterne smør og mælk. Den første formand er J.K. Jensen, som i øvrigt er skolelærer.

1912
Der investeres 20.000 kr. i at bygge et nyt mejeri på Silkeborgvej 40. Der kommer flere leverandører til, og der indvejes årligt over 2 mio. kg. mælk. Smør og mælk er stadig de vigtigste produkter, men nu startes også osteproduktion op i det små.

1950
Der bygges igen et nyt mejeri – denne gang på grunden i Them by, hvor mejeriet ligger den dag i dag. Investeringen på 750.000 kr. inkluderer en bedre vandforsyning, som muliggør en større osteproduktion. Mælk og fløde til eksport er dog sammen med smør fortsat hovedprodukterne.

1969
Funder Mejeris 80 andelshavere med i alt 2 mio. kg. mælk optages i Them Andelsmejeri. Kort efter optages også andelshaverne fra Katrinedal med 2,5 mio. kg. mælk. Det bliver startskuddet til et større vokseværk – og indledningen på en ny æra for mejeriet.

1970’erne
Der optages flere og flere andelshavere fra andre fusionerede mejerier i fx Ry, Låsby, Nørre Snede, Alderslyst, Silkeborg og Gludsted-Ejstrupholm. Ost bliver hovedproduktet, og der investeres bl.a. i et nyt tunnelpresseanlæg og egne tankvogne. I 1979 ophører produktionen af konsummælk.

1984
Her begynder man indkøringen af et fuldautomatiseret ostepresseanlæg, som på dette tidspunkt er det mest avancerede i landet. Året efter ophører smørproduktion i større skala. Der produceres dog stadig en mindre mængde smør til lokalt salg – og det gør der den dag i dag.

1988
Them Andelsmejeri indvejer 20 mio. kg. mælk, hvilket er en tredobling over 25 år. Produktionen er koncentreret på en række Danbo-oste med kendte mærker som Fætter Kras i spidsen. Det nyetablerede grossistselskab Them Ost – Werner Ost sørger for landsdækkende forsyning.

2011
Krystalosten lanceres, og det bliver startskuddet til en række specialoste som supplement til vores gule oste.

2017
Thems økologiske oste certificeres af Dyrenes Beskyttelse. Dairy 1888 stiftes som et eksportselskab, der skal sælge mælkepulver og ost til Asien, primært Kina. Mælkepulveret lanceres under de to varemærker Them 1888 og Sommerbjerg (sidstnævnte er navnet på en af de økologiske gårde).

2018
Torben Aarris overtager posten som adm. direktør og starter en ny æra for Them Andelsmejeri.

Thems Danbo-oste tildeles BGM-mærkning (Beskyttet Geografisk Betegnelse) af EU, og som de første i verden får Them Andelsmejeri og Dairy 1888 certifikat til at sælge økologiske oste til Kina.

2019
Antallet af andelshavere går fra 26 til 14. Det sker som starten på en ny forretningsplan, der skal sikre, at ejerkredsen står fælles og stærkt forankret omkring den nye strategi og de nye udviklingsplaner. Ændringen gør mejeriet mere fleksibelt og markedsorienteret. En gensidig god aftale sikrer et roligt og gradvist farvel til de af mejeriets leverandører, der ikke fortsætter som andelshavere.

Mejeriet investerer også i et såkaldt RO-anlæg, der laver omvendt osmose. Anlægget filtrerer vandet fra vallen og koncentrerer værdistofferne, så vallen fylder langt mindre end før. Det betyder helt konkret, at antallet af daglige ture med lastvogne mellem Them og Videbæk, hvor en proteinfabrik genanvender vallen, kan sænkes fra fem til én. Til gavn for både klimaet og beboerne i området.

2020
Them Andelsmejeri relancerer hele ostesortimentet i nyt design og med nye navne med det formål, at endnu flere danskere skal lære de gode oste at kende. Dairy 1888 påbegynder eksport af økologisk modermælkserstatning til Kina, og inden for to år følger et større sortiment af relaterede produkter.